Nyttige apps fra sundhedsvæsnet

Akuthjælp

af Danske Regioner

Med den nationale akuthjælp-app kan du lynhurtigt få et overblik over samtlige skadestuer, akutmodtagelser, skadeklinikker mm i Danmark. Du kan ringe direkte til lægevagten og finde åbningstider på dit nærmeste apotek. Hvis du har akut brug for en tandlæge, kiropraktor eller psykiatrisk hjælp, kan du også slå det op i appen.

Find appen i AppStore

Find appen på Google Play 

AlkoTæller

af Frederiksberg Kommune

Følg dit alkoholforbrug uge for uge med AlkoTæller. Sæt dine egne mål, sammenlign dit forbrug med andres og søg ny viden. Hvad kan alkohol betyde for dine træningsresultater? For dit helbred? Og for din vægt?

Find appen i AppStore

Find appen i Google Play

 

 
 

Bone@BC

Appen Bone@BC er et støtte og oplysningsværktøj for kvinder, der har haft brystkræft, og er udsprunget af projektet ”Lev godt efter brystkræft”.

I appen kan du bidrage med anonyme data om dit forløb til kampen for et godt liv efter brystkræft. Du har mulighed for at få en bedre forståelse om forskellige emner omkring brystkræft og knogleskørhed, samt følge din udvikling ved indtastning af daglige og ugentlige resultater. Derudover kan du oprette dine egne notater, som du kan bruge til dig selv eller ved samtaler på hospitalet.

Appen er et støtteværktøj og erstatter således ikke medicinsk rådgivning fra en sundhedsperson.

Find appen i Appstore

Find appen i Google Play

Doktor – Børnehospital

af Regionshospital Viborg

Med Doktor kan børnene derhjemme lege sig igennem de forskellige procedurer på en mobiltelefon/tablet forud for konsultationen.

Børnene kan sammen med deres forældre gennem spillet på en sjov måde blive mere fortrolige med hvad der skal ske, når de kommer på sygehuset, og derved håber vi at spillet vil bidrage til, at hospitalsbesøget bliver en god oplevelse for både barn og forældre.

Spillet er gratis og tilgængelig for alle.

Spillet er udviklet i samarbejde mellem personalet på Børn og Unge på Regionshospitalet Viborg og Level Rewind Games, og det er støttet af TrygFonden.

Find appen i Appstore

Find appen i Google Play

E-kvit

af Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og Danmarks Apotekerforening

E-kvit er en mobil og gratis hjælp til at kvitte cigaretterne – eller til at nedtrappe dit forbrug af nikotinpræparater.

Opret en profil og fortæl programmet om din rygning, din motivation og dine vaner. Derefter får du din egen stopplan, og du modtager skræddersyede beskeder på din telefon.

ekvit
ekvit

ekvit

Find appen i Appstore

Find appen i Google Play

Find behandler

af sundhed.dk

Sundhed.dk’s app samler nogle af de mest brugbare informationer fra den populære funktion ’Find behandler’. Med appen kan du finde adresser og åbningstider på alle behandlere eller nærmeste behandler i forhold til hvor, du er lige nu, ringe op og overføre numre til din telefonbog. Du kan også bruge appen til at tjekke tandlægepriser og se ventetider hos speciallæger.

Find appen i AppStore

Find appen på Google Play

Magnus og myggen – Rene hænder

af Region Hovedstaden

Skyd bakterier ned med Magnus & Myggen – og lær om gode håndhygiejnevaner på en sjov måde.

Appen er et særligt univers til børn med de kendte figurer Magnus & Myggen. Dit barn kan lære at vaske hænderne rigtigt og blive klogere på, hvorfor det er vigtigt at komme af med bakterierne både i hverdagen, og når man er på hospitalet.

I spillet gælder det om at skyde så mange bakterier ned på hospitalet som muligt, mens dit barn i tegneserien ”Magnus får tællefeber” lærer, hvornår man skal huske at vaske hænder i løbet af dagen. Der er også sjove vaske hænder sange.

Find appen i AppStore

Find appen i Google Play

Medicinhusker

af Danmarks Apotekerforening

Medicinhusker hjælper dig med at holde styr på din medicin. Det kan være svært at huske medicinen – uanset om du tager en del medicin på forskellige tidspunkter eller blot en enkelt tablet dagligt.

Når du har oprettet en bruger i Medicinhusker, kan du tilføje medicin til medicinlisten. Hvis du indtaster et tidspunkt for, hvornår du skal tage medicinen, vil appen sende dig en påmindelse, når det er tid til at tage medicinen. Der er en særlig funktion for dig, der tager p-piller.

Appen har også en kalender, hvor du kan få et overblik over dit daglige medicinforbrug.

Find appen i AppStore

Find appen i Google Play

Medicinkortet

af Sundhedsdatastyrelsen

Med denne app kan du se din aktuelle medicin, som er registeret på Fælles Medicinkort af en læge. Du kan også se dine åbne recepter, samt den medicin, du allerede har fået udleveret på apotek.

Via appen kan du anmode din praktiserende læge om receptfornyelse på de lægemidler, der optræder som aktive. Har du ikke en praktiserende læge, er det desværre ikke muligt at anmode om receptfornyelse.

Vær opmærksom på, at appen kan ikke anvendes, hvis du har navnebeskyttelse.

Appen findes ikke til Windows Mobile.

Læs vejledning til Medicinkortet

Læs hvordan du installerer Medicinkortet

Find app’en i AppStore (Fungerer på iOS version 9.0 eller nyere)

Find app’en på Google Play (Fungerer på Android version 4.3 eller nyere)

Medicintjek

af Lægemiddelstyrelsen

Søg på et produkt eller scan stregkoden på medicinæsken og få adgang til oplysninger om bl.a. produktets navn, virksomt indholdsstof, opbevaring, indikationer, anbefalet dosering, styrke, pris, indlægsseddel og evt. risici ved samtidig brug af flere præparater. Produkter kan gemmes i en bogmærkeliste, hvorfra man kan checke om der er kendte risici ved at tage dem sammen.

Med Medicintjek har du én samlet indgang til information fra hjemmesiderne medicinpriser.dk, medicinkombination.dk, indlaegsseddel.dk og lægemiddelstyrelsen.dk.

Find appen i AppStore

Find appen på Google Play

Min Medicin

af min.medicin.dk

Appen indeholder information om al medicin, der er markedsført i Danmark inklusiv information om tilskud – og udleveringsregler. Informationen hentes fra hjemmesiden min.medicin.dk og er på almindeligt dansk.

Appen er til dig, der er patient, pårørende eller ansat i sundhedssektoren. Indholdet opdateres hver 14. dag.

billede
billede

billede

Find appen i Appstore

Find appen i Google Play

Mit forløb i Region Syddanmark

af Region Syddanmark

Med appen Mit forløb i Region Syddanmark kan du finde en række patientforløb, som kan give dig relevante informationer om netop dit forløb på sygehuset. I appen kan du bl.a. kommunikere elektronisk med sygehuset, finde kontaktinformation til de afdelinger, som hjælper dig med dit forløb, samt læse pjecer eller se videoer.

På nogle forløb tilbyder sygehuset, at du kan skrive sammen med personalet og indsende billeder, hvis du har brug for det.

Hvis du er pårørende, kan du også med fordel læse og se materialet.

Find appen i AppStore

Find appen på Google Play

Patienthåndbogen

af Danske Regioner

Søg i over 3.000 sygdomsartikler og over 2.000 illustrationer i form af tegninger, røntgenbilleder, fotos, animationer og videoer. Du kan gemme dine favoritartikler og dele indhold i Patienthåndbogen med andre via mail og Facebook.

Find appen i AppStore

Find appen på Google Play

Skulderapp

af Region Midtjylland

Skulderapp er til dig, som skal gennemgå et skulderkirurgisk indgreb. I appen finder du en gennemgang af behandlingsforløbet både før, under og efter operation, samt øvelser og huskelister.

Appen er udviklet med udgangspunkt i, hvad tidligere patienter har ønsket svar på i forbindelse med en operation.

Find appen i Appstore

Find appen i Google Play

Steps fertilitetsværktøj

af sundhed.dk og fertilitetsklinikkerne i Region Hovedstaden

Steps er til dig, der er nysgerrig på fertilitetbehandling og til dig, der skal starte i et behandlingsforløb på en offentlig fertilitetsklinik.

I appen kan du se et eksempel på et behandlingsforløb, læse om de enkelte trin i behandlingen, se udvalgte scanningsvideoer og få svar på de mest almindelige spørgsmål. Hvis du skal starte i et behandlingsforløb, kan du logge på med NemID og oprette dit personlige forløb. Du kan dele dit forløb i Steps med en partner eller ven, så I har et fælles overblik.

Appen er ikke forbundet med klinikken, så al dialog om din behandling sker mellem dig og personalet i fertilitetsklinikken.

Sådan bruger du Steps

Find appen i Appstore

Find appen i Google Play

UV-indeks

af Kræftens bekæmpelse, Trygfonden, Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen

”Uv-indeks” giver dig dagens uv-indeks for ind- og udland, femdøgnsprognose samt mulighed for at slå alarm til ved for højt uv-indeks.

Find appen i AppStore

Find appen på Google Play

Viden om demens

af Nationalt Videnscenter for demens

Appen sætter fokus på observationer af personer med demens, tilbyder viden om symptomer og sygdomme, udfordrer dit kendskab til demens og giver gode råd om samarbejde og kommunikation.

Viden om demens er tænkt som et redskab til kompetenceudvikling og undervisning af medarbejdere i demensomsorgen, men kan også bruges af andre.

Find appen i AppStore

Find appen på Google Play